Danske Murermestre har sammensat fem kurser målrettet dig, der har en ledende rolle i murerbranchen. Kurserne ligger i efteråret og er gratis for vores medlemmer.
Vi har skruet en kursuspakke sammen, som er designet til medlemmerne og deres behov og udfordringer.
I pakken finder du også en række kurser, der handler om ledelse og udvikling. Fordi det at være murermester i 2025 handler om meget mere end at lave tilbud og uddelegere arbejde.
En murermester – og andre i ledende roller – er ansvarlig for at skabe trivsel blandt medarbejderne. Så de ikke forsvinder, og fordi trivsel kan aflæses på bundlinjen. En murermester anno 2025 skal tænke strategisk og være fremsynet. En murermester skal være motiverende hele vejen rundt.
Kurserne er GRATIS for medlemmer og ligger alle i efteråret 2025.
Målrettet alle i lederroller
Kurserne i ledelse, udvikling og strategi henvender sig til alle murrermestre, store som små. Og til formænd og andre i ledende roller som virksomheden gerne vil udvikle.
Søren Leth Nielsen, underviser på kurserne, udtrykker det på denne måde:
“Man behøver hverken være akademiker eller være stærk i skriftligt arbejde for at få udbytte af kurserne. Min tilgang er altid så praktisk og pragmatisk som muligt. Det handler om at give deltagerne konkrete værktøjer, de kan bruge med det samme – i hverdagen, på byggepladsen, i dialogen med medarbejderne.”
Læs interview med Søren Leth Nielsen i seneste Murernyt.
Fem kurser
Vi udbyder fem kurser med fokus på ledelse, udvikling og strategi. Du kan tage dem enkeltvis eller som en mere samlet pakke. Kurserne er:
- Personligt lederskab – skab struktur og trivsel
- Teamledelse – skab sammenhold og resultater
- Generationsledelse – bliv klar til at lede på tværs af aldre
- Opsamling på generations- og teamledelse – fra læring til handling
- Strategisk fundament – planlæg fremtiden for din virksomhed
Læs mere om de fem kurser her – indhold, datoer, tilmelding mm.