13/03/2026

Fuld opbakning fra medlemmerne

På dagens generalforsamling i Horsens var der genvalg til den siddende bestyrelse. Og opbakning til at fortsætte arbejdet med at konsolidere Danske Murermestre som moderne brancheorganisation med fokus på bl.a. fællesskab, uddannelse og tydelige medlemsfordele.

I fodboldverdenen siger man, at kampene på banen vindes i bestyrelseslokalet. I stabile og godt samarbejdende bestyrelser, som over tid sætter en retning og tør holde fast i den.

Vi tror, der er noget om snakken. Og at det er en sandhed, der gælder i alle virksomheder og organisationer.

Derfor er vi meget tilfredse med, at vores medlemmer år efter år bakker op om vores alsidigt sammensatte og stabile bestyrelse.

Således også på dagens generalforsamling i Horsens med lutter genvalg samt nyvalg til bestyrelsen af David Krogh Madsen (M. Thomsen Støtt Aalborg A/S) og Rasmus Toftebjerg Andersen (Hansen & Andersen A/S).

Fokusområder

Det betyder, at vi har mandat til at fortsætte arbejdet på en række fronter, blandt andre:

  • Revitalisering af vores forening i Danske Murermestre
  • Styrkelse af vores regioner og deres vilkår og ansvarsområder
  • Investering i uddannelse og Skills
  • Fokus på tydelige medlemsfordele
  • Opbygning af et stærkt netværk af partnere (associerede medlemmer)

Mur og træ i skøn forening

Traditionen tro rimer generalforsamlingen også i år på en vifte af spændende bonusoplæg, ledsagerarrangement og et brag af en festmiddag.

Som noget nyt bliver alt andet end den formelle del af dagen i år holdt sammen med vores DI-venner fra Tømrer- og Snedker Branchen.

Gamle rivaler som faktisk samarbejder rigtig fint.

Gå ikke glip af dette