Formandsposter, bestyrelsesposter, udvalgsposter og alle mulige andre poster. Du skal lede længe efter et menneske i vores branche, der som Henning Østergaard Jørgensen har befundet sig i midten af det hele. Og som i den grad har taget ansvar. Nu har han besluttet at trække sig tilbage.
Der er ikke gået mange minutter af interviewet, før Murernyts reporter begynder at miste overblikket. Henning Østergaard er blevet bedt om at ridse sit CV og engagement i murerbranchen gennem årene op – og det er mildest talt overvældende.
Formand her og formand der, engageret lokalt og nationalt, dybt involveret i uddannelse og Skills, syns- og skønsmand indimellem ud over at drive egen forretning. Og så i øvrigt skovejer på egen grund med alt hvad det kræver af vedligehold. Det gælder om at holde tungen lige i munden.
Danske Murermestre tog en snak med Henning Østergaard – formand for vores forening fra 2010-2018 – om fortid og fremtid og branchens muligheder og udfordringer.
Henning Østergaard, er det nu pension og farvel og tak på alle fronter og poster og udvalg?
– Jeg prøver at afvikle alt det, jeg har haft fat i. Jeg er blevet 76 år, så jeg synes, tiden er moden. Det skal jo ikke ende der, hvor jeg må have rollatoren med til møder, så timingen føles rigtig. Ingen er uundværlige, og nu handler det om at få overdraget på en god måde.
Du har haft en lang række roller i og omkring murerbranchen – hvad har drevet dig, og hvordan har du haft tid til at engagere dig så massivt gennem årene?
– Det kræver, at dit bagland er i orden, og at du har nogle gode medarbejdere. Min kone har også bakket mig op hele vejen og taget et stort slæb i virksomheden, hvor det var muligt. For eksempel dengang der var en stor sag om præimprægnerede mursten, hvor jeg var ude omkring 200 gange som syns- og skønsmand og kørte 50-60.000 km. om året.
– Men det har jo også været spændende, skal man huske på. Så drivkraften har ikke været sur pligt men ønsket om at gøre en forskel, så eksempelvis medlemmerne af Danske Murermestre følte, at de blev bakket op.
Når du ser tilbage, kan du så fremhæve et par ting, du er særlig glad eller tilfreds med at have bidraget til – både i Danske Murermestre og i dine andre ledende roller?
– Uddannelse har altid ligget mig nært og har fyldt for mig i mit arbejde i både Det Faglige Fællesudvalg og i Danske Murermestre. Det er jo grundlaget for vores murermestre, at vi får uddannet nogle af vores unge mennesker, helst så fagligt dygtige som overhovedet muligt. Og det bliver mere og mere vigtigt, jo færre der vælger at gå murervejen, og pilen har kun peget én vej i rigtig mange år: nedad. Unge og uddannelse er nok mit hjertebarn, hvis man kan tale om sådan et.
Hvad skal vi som branche gøre anderledes, hvis vi vil tiltrække og fastholde flere unge i murerfaget?
– Den er svær, hvis bare jeg havde de vise sten. Jeg tror ærlig talt ikke meget på EPX’en [ny uddannelse som kombinerer boglighed med praksis, red.], fordi mange af dem, vi skal have fat i, ikke vil sidde på en stol men vil ud og have materialerne mellem hænderne. Til gengæld har jeg stor fidus til mesterlære. Og i øvrigt også den nye ordning med juniormesterlære, hvor de unge kan smage faget og prøve det af. Og hvor virksomheden kan få øje på de unges evner og muligheder. Jeg er sikker på, at murermester vil være mere tilbøjelig til at tilbyde en læreplads til et ungt menneske, der har gået og hjulpet til et par dage om ugen.
Det er ikke kun de unge, som kan være svære at mobilisere til murerfaget – i dag er det også svært at få virksomheder til at organisere sig. Hvorfor er det svært, og hvorfor er det stadig vigtigt at være en del af et fællesskab som Danske Murermestre?
– Det er vigtigt, fordi du som murermester skal føle, at din ryg er dækket af i din arbejdsgiverorganisation, og at du kan få den støtte, du har brug for hen ad vejen. En mere konkret fordel i Danske Murermestre er, at svendegebyret betales for medlemmer.
– Jeg kan godt have bange anelser om, at overgangen til DI kommer til at koste Danske Murermestre dyrt. Altså vi bløder jo medlemmer. DI er dårligt gearet til at imødekomme de små virksomheder, og Danske Murermestre har tidligere især bygget på de små. Tidligere kunne murermester få fat i en murerkonsulent i Dansk Byggeri, som forstod hans problem. I dag får murermester – lidt firkantet sagt – fat i en jurist i DI, og det tror jeg ikke er godt for vores forening.
Hvad bliver de vigtigste opgaver i de kommende år for Danske Murermestre hvis vi også fremover skal være relevante og attraktive for murervirksomhederne?
– Igen så ville jeg kigge på de små og mindre virksomheder. Den lille murermester på Lars Tyndskids mark er bedøvende ligeglad med højtravende nyheder fra DI. Jo mere Danske Murermestre kan komme i øjenhøjde med den lille murermester og hans hverdagsproblemer, jo mere attraktive bliver vi. DI er måske langsomt ved at blive bedre, men der er eddermame lang vej igen.
– Dette lidt større fokus på de små og mindre kunne også afspejles i sammensætningen af bestyrelsen. Så de små virksomheder får en større stemme her.
Nu har du besluttet at træde et skridt tilbage. Hvad ser du mest frem til, og hvad kommer du til at savne?
– Jeg kommer til at savne alle de dejlige mennesker, jeg har siddet i udvalg og bestyrelser sammen med. Og det at være med til at forme fremtiden for de unge i vores fag og rammerne for vores virksomheder.
– Min familie har måske savnet, at jeg var lidt mere nærværende, og det må jeg forsøge at råde bod på nu med rejser og måske lidt forkælelse af konen. Og så har jeg 12 tønder land, hvor jeg tilbage i 1980 plantede skov, og der elsker jeg at gå og nusse og fælde lidt til brænde og se på dyrene. Det bliver der mere tid til nu, så jeg er fortrøstningsfuld.
Artiklen er bragt i seneste nummer af Murernyt.