Hvornår skal bygherren efter AB 18/ABT 18 stille en betalingsgaranti, og hvad hvis denne garanti ikke stilles til tiden?
Kort fortalt
- Efter AB 18/ABT 18 skal bygherren som udgangspunkt stille sikkerhed (kaldet en ”betalingsgaranti”).
- Stilles betalingsgarantien ikke til tiden, kan det give entreprenøren ret til både at standse arbejdet og ultimativt at ophæve aftalen.
- Både standsning og ophævelse indebærer ofte en standpunktsrisiko for entreprenøren.
Hvem skal stille betalingsgaranti?
Hvis AB 18/ABT 18 er aftalt mellem bygherre og entreprenør, skal bygherren – medmindre andet er aftalt – som udgangspunkt stille en betalingsgaranti. Denne betalingsgaranti skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling eller 10 % af entreprisesummen uden moms afhængigt af, hvad der giver det største beløb.
Udgangspunktet gælder ikke for offentlige bygherrer og almene boligorganisationer. Sådanne bygherrer skal altså ikke stille betalingsgaranti efter AB 18/ABT 18. Ved ”offentlige bygherrer” forstås her staten, regioner og kommuner men ikke f.eks. offentligt ejede aktie- og anpartsselskaber.
Dette betyder også, at eksempelvis kommunalt ejede forsyningsselskaber ikke er fritaget fra at skulle stille en betalingsgaranti efter AB 18/ABT 18, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet.
Læs mere om, hvornår der er tale om ”offentlige bygherrer” her.
Hvis AB 18/ABT 18 slet ikke er en del af aftalen, skal bygherren kun stille betalingsgaranti, hvis det på anden vis fremgår af aftalen.
Hvornår skal betalingsgarantien stilles?
Bygherrens betalingsgaranti efter AB 18/ABT 18 skal stilles senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået.
Hvad hvis betalingsgarantien ikke stilles til tiden?
Skal bygherren stille en betalingsgaranti, men stilles denne ikke til tiden, misligholder bygherren dermed entrepriseaftalen med entreprenøren. En sådan misligholdelse giver entreprenøren nogle værktøjer:
- Standsning af arbejdet
Standsning må dog forudsætte, at standsningen er varslet overfor bygherren på forhånd, så bygherren får mulighed for at afværge standsningen.Ved en korrekt standsning vil entreprenøren kunne kræve tidsfristforlængelse for den forsinkelse, standsningen har medført, samt erstatning for det tab, som entreprenøren lider på grund af forsinkelsen.
- Ophævelse af entrepriseaftalen
Ophævelse forudsætter, at ophævelsen er varslet overfor bygherren på forhånd, så bygherren får mulighed for at afværge ophævelsen.Det er ikke afklaret, om en ophævelse også altid forudsætter, at entreprenøren forinden har foretaget standsning af arbejdet. Det sikreste for entreprenøren vil derfor være at standse, før man ophæver.
Ved en korrekt ophævelse vil entreprenøren kunne kræve erstatning, herunder for den fortjeneste som entreprenøren går glip af ved ikke længere at skulle udføre entreprisen.
Både ved standsning og ophævelse skal entreprenøren huske at sørge for at begrænse sit tab mest muligt.
Desuden skal entreprenøren være særligt opmærksom på, at både standsning og ophævelse ofte indebærer en væsentlig såkaldt ”standpunktsrisiko”.
Ved standpunktsrisiko forstås den risiko, man tager ved at vælge et bestemt standpunkt (f.eks. at ophæve en aftale) uden at vide, om dette standpunkt senere vil blive accepteret eller underkendt af en voldgiftsret eller domstol.
På grund af denne standpunktsrisiko kan det være en god idé for entreprenøren at søge juridisk rådgivning, inden standsning og/eller ophævelse iværksættes.
Kontakt
Har du spørgsmål til denne nyhed eller brug for juridisk sparring i øvrigt, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning på telefon 3377 3760.