25/06/2025

Murernyt er landet – spækket med gode historier

Sommerudgaven af Murernyt er klar til vores medlemmer, samarbejdspartnere og enhver, som interesserer sig for murerfaget.

Tænk sig at have været murermester i 60 år – og stadig være i fuldt vigør.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre virkeligheden for 85-årige Urban Jensen fra Als. Han gik selvstændig og åbnede sin murerforretning for 60 år siden.

Et mildest talt unikt jubilæum. Vi har talt med ham om fortid og fremtid og opskriften på en velfungerende murervirksomhed.

Forsøgsbyggeri og genbrugssten på erhvervsskoler

Magasinet tager dig også med tilbage til Fredericia og forsøgsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL. Et byggeri vi besøgte tilbage i efteråret 2024 og som efterfølgende blev sat på pause grundet udfordringer. Nu er byggeriet blevet genoptaget – med ny entreprenør og nyt centralt hjælpemiddel.

Vi bringer en fyldig historie om, hvordan mursten fra erhvervsskoler får nyt liv i et projekt, der rimer på tidens fokus på cirkulær økonomi og grøn omstilling. En på alle måder positiv og inspirerende historie.

Læs alle tre historier – og meget mere – i denne 25. udgave af vores medlemsblad.

Læs Murernyt

Gå ikke glip af dette

Svendebreve og sølvskeer

I fredags blev et nyt kuld af dygtige og stolte murersvende udklækket rundt omkring på landets erhvervsskoler. En mærkedag som fra vores side traditionen tro blev markeret med uddelingen af ’den forsølvede murerske’.

læs mere